“Min forskning i lesbisk historie udsprang af mit engagement i Lesbisk Bevægelse. Som konverteret lesbisk ønskede jeg at skrive en anden historie end den som enten var en bedrøvet videreførelse af “Ensomhedens Brønd” eller en begejstret befrielseshistorie. I stedet for at se på homoseksualitet som en medfødt essens ville jeg anskue den som en konstruktion, kvinder og mænd kunne arrangere deres liv omkring. Det vil jeg i efterklogskabens lys indrømme siger mere om mit eget liv end om en videnskabelig sandhed, og i 1980’erne var der da også hidsige debatter om, hvorvidt homoseksualitet var noget, man kunne opdage, at man i virkeligheden altid havde været, eller om det var en livsform, man kunne glide ud og ind af. Med begæret som omdrejningspunkt skrev jeg så min første bog “Hvad hjertet begærer”, og blev derefter sammen med sociologen Henning Bech ansat af den af justitsministeriet nedsatte Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet. Vi skrev i fællesskab en redegørelse for den videnskabelige forskning i emnet “Lyst eller nød?” og derefter hver sin samling af livshistorier. Vi blev også begge tilknyttet den sexologiske videreuddannelse som overlæge Preben Hertoft stod for.
I 1990’erne gik jeg noget bort fra den seksualpolitiske forskning og mere over i retning af den socialpolitiske. Jeg fordybede mig i 1800-tallets København og især i den massefattigdom, som indvandringen til byen medførte. Det interesserede mig at se på, hvordan middelklassen gennem den private velgørenhed søgte at lindre den sociale armod ved at hente inspiration i Det gamle Samfund, hvor husbondmyndighed og diverse fællesskaber havde gennemsyret de menneskelige forbindelser. Det har jeg så skrevet om i min sidste bog “Byen tæmmes”, og i min nuværende forskning søger jeg at uddybe denne sammenhæng mellem samfundsbekymring og nostalgi”.