Birgit Kirkebæk udskiller sig fra samtlige andre i Social Kritiks referencegruppe. Som den eneste har hun i lyslevende live fået opkaldt en skole efter sig. Den nyopførte Kirkebækskolen i Vallensbæk for multihandikappede børn.
Den ærefulde navngivning af skolen har sin baggrund i den læreruddannede Kirkebæks praktisk-pædagogiske virke indenfor specialpædagogikken, herunder ikke mindst hendes og personalets pionerarbejde i 70-80´erne på Københavns Amts Skolen på Taxvej. Hvor Kirkebæk var skoleinspektør i perioden 1976-1988 og hvor det vedholdende fra personalets side blev hævdet at alle, selv de mest handikappede såkaldte “vandrette” børn, havde et potentiale for udvikling, bare forældre og ansatte evnede kommunikationens og indlevelsens kunst.
I en relativt sen alder påbegyndes det, der udvikler sig til en bemærkelsesværdig karriere som handikaphistorisk forsker. Lic.pæd.-graden i 1985 efterfølges af en ansættelse i 1988 som lektor i specialpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole. Doktorgraden erhverves i 1993 med afhandlingen “Da de åndssvage blev farlige”. En vægtig bog skrevet kritisk ud fra det eugeniske tankesæts gøren de åndssvage farlige. Også den efterfølgende bog, “Defekt & deporteret. Livø-anstalten 1911-1961”, er skrevet i farlighedskriteriets og tvangssteriliseringernes ubehagelige skygger.
I mellemtiden er Birgit Kirkebæk blevet indfanget af det store og frodige specialpædagogiske forskermiljø i Norge, hvor hun i 1995 tiltræder som professor ved Universitetet i Oslo, Institutt for Spesialpedagogikk i en kombinationsstilling med ansættelsen på DLH.
I 2000 “selvpensionerer” Birgit Kirkebæk. Og har siden arbejdet som freelance forsker og foredragsholder. Hendes artikel, Det danske negerproblem og ´normaliseringens periode´ , tager afsæt i den netop udkomne bog “Normaliseringens periode. Dansk åndssvageforsorg 1940-1970 med særligt fokus på forsorgschef N.E. Bank-Mikkelsen og udviklingen af Statens Åndssvageforsorg 1959-1970.”
Hele den åndssvageforsorgshistoriske trilogi er udgivet på forlaget Socpol. Og vil blive yderligere udvidet på et tidspunkt, når forskningen om “søsteren til Livø”, kvindeanstalten på Sprogø, er afsluttet.