Min nyeste bog Den historiske jøde, der består af fem essays, kredser omkring jødisk identitet, og indeholder en ordbog, som i leksikalsk form afsøger mit eget forhold til det at være jøde.
Denne personlige dimension spiller nok en central rolle for to dele af mit skriftlige liv. Det jødiske, som jeg fik med hjemmefra kan også læses i bogen Næste år i Jerusalem fra 1999. En anden del af denne bagage finder man i min interesse for kommunismens historie, f.eks. i Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960 fra 1993, Portrætter af 10 kommunister fra 1996 og i Guldet fra Moskva. Finansieringen af de nordiske kommunistpartier 1917-1990 fra 2001, men også i andre.
Synsvinklen i essayet om Grundtvig og Goldschmidt ser jeg som kulturhistorisk, men med den særlige krølle på, at de små detaljer i historien under særlige omstændigheder aftvinger stoffet mere omfattende indsigter. Denne holdning er ikke uden indflydelse fra den italienske historiker Carlo Ginzburgs mikrohistorie, som jeg har præsenteret i et større udvalg (Carlo Ginzburg: Spor. Om historie og historisk metode fra 1999). Jeg har prøvet at udfolde denne arbejdsmetode på en hel række forskellige emner som: barndom (Barndommens land, 1994), litteratur (Hans Kirks mange ansigter, 1998) og pornografi (Pornografiens historie i Danmark, 1999).
Mit daglige arbejde har jeg på Roskilde Universitetsbibliotek, hvor jeg som forskningsbibliotekar tager mig af sprog og litteratur. Udover at købe bøger ind og hjælpe de studerende, skal jeg også forske, og en stor del af min forskningstid går med (sammen med tre andre) at udgive Frederik Dreiers samlede skrifter.(NB! Udkom i 2003) Dreier døde i 1853 kun 25 år gammel, men nåede sin unge alder til trods at introducere det moderne liv for de måbende danskere. Samtidig med Kierkegaards understregning af troen som grundlæggende for alle eksistentielle valg, gik Dreier rundt i København og understregede at man kunne jo også bruge fornuften.