[Kontaktinfo] [ros] [referencegruppe]
Profil af Kirsten Weber
Civilisationsteoretikeren Norbert Elias har engang skrevet at “det er altid mennesker der gør det” – og for den kritiske generation jeg tilhører, er det et centralt memento. Som fagkritiker og studenterpolitiker i 70’erne blev man jo belæst udi samfundsmæssige og økonomiske forklaringer på verdens elendighed. Det blev vigtigt at definere de konfliktflader mennesker oplever og at forstå modstand og resignation, offensiver og forsvarsreaktioner som komplekse menneskelige erfaringer. I mit felt – pædagogik og uddannelse – er det måske særlig vigtigt, fordi selve oplysningstanken, troen på kritisk fornuft og civilisationen passer som fod i hose til pædagogikkens formål: at lære nogen noget! Og det virker jo ikke altid, kan man sige.
Den kritiske teoris begreber om erfaring og hverdagsbevidsthed ligger fortsat til grund for min forskning. I 70’erne var jeg – som andre – strengt teoretisk. I 80’erne arbejdede jeg som seminarielærer og gennemførte et antal udviklingsarbejder og evalueringer – bl.a. med focus på kvinder og kortuddannede. Da jeg i 1989 blev knyttet til Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen på RUC kom jeg ind i fagforeningsforskningen og satte kvindernes læreprocesser på dagsordnen: Var det muligt at ufaglærte kvinders erfaringshorisont kunne udfordre fagbevægelsens idealitet, der var defineret af den fuldtidsarbejdende, faglærte mand? Jeg var med til at starte den åbne universitetsuddannelse i voksenpædagogik (VPÅ) og siden kandidatuddannelsen og forskerskolen i Livslang Læring på RUC. Fra 1998-02 gennemførte jeg sammen med bl.a. Ejler Johansen et stort projekt for BUPL og SL om den “ny” pædagoguddannelse, projektet “Pædagogers Kompetencer”.
De senere år har jeg forsket i læreprocesser i arbejdslivet, i den ikke længere så frivillige “livslange læring” og de krav om “omstillingsparathed” den offentlige sektor byder sine medarbejdere. Jeg anlægger et livshistorisk perspektiv, jeg interesserer mig for hvordan man forstår køn, generationsforskelle – og finder det fortsat udfordrende at tænke læreprocesser og erfaring i åbne kategorier som mennesker kan se sig selv i og bruge i hverdagen.