[Kontaktinfo] [ros] [referencegruppe]
Profil af Ning De Coninck-Smith
Mit arbejde med barndommens og skolens historie startede ved lidt af en tilfældighed i slutningen af 1980’erne. Jeg stod og manglede et specialeemne og min vejleder foreslog, at jeg kunne skrive om skolens historie. Ved afslutningen af et meget traditionelt specialeforløb faldt jeg over en artikel, som handlede om, hvordan den engelske skolereform i 1870’erne var blevet til i en magtkamp mellem arbejderklasse og borgerskab. De tanker besluttede jeg at forfølge i et phd-projekt om Københavns skolevæsen og dets udvikling i perioden fra 1850 til år 1900. En periode, hvor de sociale og kulturelle forskelle voksede sig store i takt med indvandringen til byen, arbejderklassens organisering og borgerskabets økonomiske ekspansion. Det blev til en række mindre historier om prygl, lusetanter, skolebyggeri og Internatet på Vesterfælledvej. Det var ikke de store pædagogiske reformer som havde min interesse, men deres realisering i et magtspil mellem lærere, elever og forældre.
Siden kom jeg til Syddansk Universitet i Odense, hvor jeg stiftede bekendtskab med børnekulturforskningen og det nye felt barndommens sociologi. Det skabte tilsammen den teoretiske ramme om min disputats For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914, Gyldendal 2000. Heri ønskede jeg at undersøge skolens andel i barndommens formgivning i tre danske købstæder i de år, hvor folkeskolen, som vi kender den i dag, blev til. Afhandlingen endte med at konkludere, at skolen bidrog til at ændre børns liv fra et liv i arbejde til et liv i leg og læring – og dermed til en demokratisering af det borgerlige barnesyn.
I de senere år har jeg, ud over at blande mig i den offentlige debat om børn og familie, især beskæftiget mig med det man kunne kalde barndommens materielle kultur, nemlig arkitektur og design til børn i et kulturhistorisk lys. Jeg har endvidere arbejdet med at udvikle et anderledes greb om barndommens historie end den gængse forståelse af barndommens historie som et optimistisk udviklingsprojekt mod det bedre eller mere hyppigt en forfaldshistorie. I reaktion herpå ønsker jeg i mit arbejde at kombinere såvel et makro- som et mikroperspektiv på barndommens historie. Disse metodiske overvejelser ligger bag artikelsamlingen Skolen, lærerne, eleverne og forældrene. 10 kapitler af den danske skoles historie, Klim 2002. Mit nuværende forskningsprojekt har titlen Barndommens fortællinger. Børn og barndom i det 20. århundredes Danmark. Det skal resultere i en bog, som forventes udgivet på Høst og Søns forlag i 2005.